fredag den 17. december 2010

Den kultiverede natur


Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus kan du opleve ”Naturen”, som det tematiske omdrejningspunkt for Marianne Nielsen og Marianne Krumbachs udstilling ”Den vilde kontra den kultiverede. De to keramikere deler til dagligt værksted, men arbejder formmæssigt forskelligt med leret. De er begge optaget af at skildre naturen - ikke den oprindelig, utæmmede - men tæmmede form. En natur, der er filtreret af menneskets kultiverede blik.
Udstillingen kan ses frem til 2. jan. 2011

Jens –
Kunstportal Fyn
NB: Kunstbloggen holder juleferie indtil den 3. januar 2011. Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår!

torsdag den 16. december 2010

Enestående bogværk


" Anne Marie Carl-Nielsen. En registrant over billedhuggerens værker "Et 560 sider stort værk, der dels beskriver billedhuggeren i 14 tematiske kapitler, dels registrerer den kunstneriske produktion. Bogen bliver præsenteret af Odense Bys Museer onsdag d. 15.12 kl 15-17. Det foregår selvfølgelig på Carl-Nielsen Museet, der også er
Parrets døtre overdrog i 1964 et righoldigt materiale efter forældre til Odense By mod at der blev etableret i museum. Museet åbnede i 1988.

onsdag den 15. december 2010

Gør dine juleindkøb i Keramik-Galleriet


Keramik-Galleriet (ved Lotte Blom), Læssøegade 168, Odense M afholder en fælles juleudstilling med galleriets faste udstillere. Du har bl.a. mulighed for at købe nogle af disse juleting.
Der er ikke helt faste åbningstider, men der vil normalt være åbent tirsdag til fredag mellem kl. 14 og 17. Derudover er det muligt at aftale et besøg på tlf. 6617 8840 /30648812 eller lotteblom2@gmail.com
/Kirsten - KunstportalFyn

tirsdag den 14. december 2010

Jul i Galleri BUK, Svendborg


Galleri BUK, som netop er flyttet til nye lokaler - Møllergade 44 i Svendborgs bymidte, er aktuel med en juleudstilling med Susanne Kern (skulpturer), Ginette Wien (keramik), Jens Ingvard Hansen (skulptur), Claus Dehli (skulptur), Hanne Kjær (malericollager) og Ann-Kerstina Nielsen (grafik).
På Galleri BUK's hjemmeside kan du desuden i løbet af december gøre "dagens" kunstkup. Hver dag frem til jul vises kl. 17 et nyt kunstværk på sitet. Dette kunstværk kan købes næste morgen fra kl. 8.30, ved at ringe til galleriet på tlf. 30 27 31 32. Alle værker er af billedkunstneren Per Buk. De 24 værker i julekalenderen vil præsentere malerier, grafik, akvareller, blæktegninger, collager og blandteknik.

/Kirsten - KunstportalFyn

mandag den 13. december 2010

Husmandsstedet søger udstillere


Husmandsstedet er et aktivitetshus i Årslev med mange tiltag- blandt andet kunstudstillinger i husets cafè.
Udstillere efterlyses til de første måneder af 2011. Du skal selv sørge for ophængning/nedtagning, mens Husmandsstedet sørger for markedsføring. Lige nu udstiller den kendte nordfynske kunstner Bella Husted.

fredag den 10. december 2010

Fernisering på Galleri 5

Tom Andersen viser nye malerier på Galleri 5, og der er fernisering
lørdag den 11. december kl. 14.00 - 17.30

Det er en serie nye malerier fra 2010, som abstraherer bort fra det oprindelige udgangspunkt med himmel, hav og strand. Malerierne lægger sig i en naturlig forlængelse af det traditionelle monokrome abstrakte maleri med større intensitet i farve og udtryk.
Tom Andersen er født i 1940 og vokset op i et malerværksted på VestFyn, hvor pensler og farvebøtter var hverdag.

Sidste udstillingsdag lørdag den 15. januar 2011
Jens – Kunstportal Fyn

torsdag den 9. december 2010

Ledig i aften ?


I så fald er der mulighed for at dykke ned i en "varm " periode I Odenses historie,når Historiens Hus og Det Fynske Kunstakademi sætter fokus den avantgardistikske bevægelse " situationisterne". En bevægelse der i 1960` erne gjorde oprør mod den etablerede kunst og kultur.Netop i Odense havde den et ståsted omkring Mogens Amdi Petersens Huset på Hunderupvej. Der var langt fra enighed i selv bevægelsen, hvilket bla.a førte til eksklusion af en af frontfigurerne Jørgen Nash.
Hør mere om dette interne opgør og bevægelsens historie kl 19.30 på Klosterbakken,
hvor flere af kombatanterne fra dengang, f.eks Peter Laugesen og Kirsten Justesen vil deltage.

onsdag den 8. december 2010

Ny udstilling på Tobaksgaarden i Assens

I Dankvart Dreyer Salen på Tobaksgaarden i Assens præsenterer Gallerie Rasmus tre af galleriets spændende kunstnere: Kjeld Ulrich, Ken Denning og Betty Cristine Fog.
Udstillingen er åben mandag - fredag kl. 10 - 18, weekend efter aftale (ring og aftal nærmere på telefon 64 71 20 31
Udstillingen slutter den 30. januar 2011.

/Kirsten - KunstportalFyn

tirsdag den 7. december 2010

Åbent hus på Johannes Larsen Museet

Traditionen tro er der åbent hus på Johannes Larsens fødselsdag. I år fejres også åbningen af Jeppe Larsen-udstillingen.

Åbent hus 27. december kl. 11:00 - 16:00 på Johannes Larsen Museet.

I år falder Johannes Larsens fødselsdag sammen med åbningen af udstillingen med Jeppe Larsens billeder. Jeppe Larsen er Johannes Larsens barnebarn og ville være fyldt 75 i 2010.
På denne dag fejres også Museumsforeningen for Kerteminde og Omegns 75 års jubilæum. En forening, som Johannes Larsen var med til at starte i 1935, og som har været afsættet for museumsaktiviteterne i Kerteminde.
Jens – Kunstportal Fyn

Lys på Fyns Kunstmuseum


Fra torsdag den 9. december 2010 præsenterer den hollandske lyskunstner Tamar Frank en spektakulær lysinstallation på Fyns Kunstmuseums facade og forplads.
Med afsæt i den aktuelle særudstilling Et Håndtryk, som sætter fokus på konkret abstrakt avantgardekunst, kan byens borgere og gæster opleve et lysværk, der bogstaveligt talt sætter Fyns Kunstmuseum i et nyt lys.
Lyskunsten indvies den 9. december kl. 14.45 af borgmester Anker Boye under overværelse af Dronning Margrethe.
Lyset kan ses dagligt fra den 9.12.10 - 27.2.11 fra solnedgang til kl. 23.

/Kirsten - KunstportalFyn

mandag den 6. december 2010

Lån kunst i det offentlige rum


Statens Kunstfond deponerer løbende kunstværker på offentlige institutioner over hele landet. Tanken er at skabe et møde mellem borgeren og nogle af de bedste værker indenfor dansk samtidskunst. Helst dèr hvor mange mennesker færdes,f.eks. skoler, rådhuse, sygehuse. Både statslige, regionale
og kommunale institutioner kan komme i betragtning- det eneste krav er, at institutionen skal være åben for offentligheden.
Næste ansøgninsfrist 17.12.10

fredag den 3. december 2010

Julearrangement på Grimmerhus

Bord dæk dig ! - Lin Utzon har dækket to smukke juleborde i museets verandastue.
Få lækre smagsprøver og køb eksklusive julegaver :
Baristakaffe fra Grower`s Cup, håndlavet chokolade fra Kring Chokolade, Amaryllis fra Blomster i Kongebroskoven, keramik fra
" Den Dybe Tallerken " og portvin fra Vin&Vin.
Lin Utzon arbejder indenfor næsten alle kunstneriske genrer. Det er naturindtryk og fænomener som lys, vand, himmel og organiske vækster, der danner basis for Lin Utzons abstrakte formverden.
Oplev julebordene søndag d. 5.dec. kl 14-17-entrè : 30 kr

Jens - Kunstportal Fyn

torsdag den 2. december 2010

Ny udstilling i Galleri DGV Svendborg


Galleri DGV i Svendborg slåt dørene op for vinterens udstilling med et bredt udvalg af nye og kendte kvalitetskunstnere. Blandt de nye i galleriet er : Gunleif Grube og japaneren Yoshio Nakajima. Desuden er der værker af Tom Krøjer, Dorte Lausten, Better Lubbert, Maurice Wyckaert. Galleriet har ekstra åbent lørdag og søndag d. 4-5 december fra 12-15. -ill: Gunleif Grube

onsdag den 1. december 2010

Find julegaven på Galleri Flintholm!


Lørdag den 4. december 2010 mellem kl. 12 og 16 (og efter aftale) er der mulighed for at finde inspiration til årets julegave i Galleri Flintholm (v/Litten Gervang), Filippavej 57, 5762 V. Skerninge.
Galleriet byder på moderne kunst og nutidskunst i to etager. Det er en blandet udstilling med danske og internatioanle kunstnere. Der vil løbende ske fornyelse af udstillingen. Der er bl. a. mulighed for at købe 2 litografiske tryk af Gunleif Grube med titlen "Rødt Begær 1 og 2". Litografierne er trykt i 2001 i 125 eksemplarer.

/Kirsten - KunstportalFyn