tirsdag den 21. februar 2012

Benyt vinterferien til et besøg på Johannes Larsen Museet

Det er ved at være sidste chance for at se Johannes Larsen Museets flotte udstilling Vinter. Det er kunstnerparret Birgitte Thorlacius og Frede Troelsen, som viser deres arbejder. Frede Troelsen er billedhugger og arbejder med strukturer og tegn i sine skulpturer i sten, relieffer i træ og malerier, mens Birgitte Thorlacius arbejder med motiver fra plante- og fugleverdenen og skaber smukke billeder i grafik, tegning og maleri.
Denne udstilling kan ses indtil den 4. marts 2012.
Samtidig er der mulighed for at se Kirsten Holms udstilling Forfængelighedens skønhed med meget spændende arbejder. Hun tager udgangspunkt i den natur, som hun finder på stranden, og skaber sine værker ud fra naturens mønstre og farver. Specielt hendes muffelbrændte krukker er en fornøjelse at se. Denne udstilling varer til den 25. marts 2012.

/Kirsten - KunstportalFyn

0 kommentarer: