I denne måned kan du se en serie erotiske portrætter af Jens Ramsing på BYART Kunstgalleri. Ramsings billeder bevæger sig mellem det stærkt ekspressive og det klassisk naturaliske. Tit er det brydstykker af virkeligheden, ansigter og rum, som danner udgangspunkt for flygtige aftryk, der på lærredet arbejdes om til indre billeder. Andre gange er det fotos af mennesker og genstande, der langsomt fortættes og bliver til en fortælling om vores indre og ydre eksistens. Desuden udstiller Ard Jongsma med fotografi, Elsebeth Christensen med keramik, Harrit Williams med maleri og Tove Lorentzen med maleri, glas og keramik.
Udstillingen er åbent til d. 29. februar.
Rikke - KunstportalFyn
Foto Jens Ramsing
Ingen kommentarer:
Send en kommentar